31. juli: Anna Emilie Pedersen / Walking Landscapes Aabenraa
Rute: 10 km fra Aabenraas midtby via havneområdet mod skov, strand og marker ved Skarrev
Vandredato: 31. juli 2021 kl. 10-22
Denne vandring foregik både i byens velkendte gader og i Aabenraas smukke natur ved strand og skov. Anna Emilie Pedersens udgangspunkt for vandringen var dette digt:
Jeg vil drage inspiration af
landskabets fascinerende nuancer,
byens charmerende historie,
havnens kølige industrikvarter,
strandens evige foranderlighed og
skovens uendelige muligheder
Anna Emilie stoppede på steder, hvor mennesket har sat spor i naturen. Hun fortolkede disse lokationer til spor, der kan sættes i et menneskeliv, og improviserede bevægelsesmønstre frem som inspiration til hendes cirkustekniske færdigheder.
Anna Emilie er for nyligt flyttet til Sønderjylland. En region, der emmer af kulturarv, historie og smukke landskaber. Dog har regionen ikke synderligt meget cirkus og moderne scenekunst. Formålet med Anna Emilies vandring var derfor at forene de kulturelle skatte, den smukke natur og nycirkus.
OM KUNSTNEREN
Anna Emilie er uddannet cirkusartist i Holland ved Codarts Circus Arts. Hun har en bred interesse inden for scenekunst og nycirkus og specialiserer sig inden for luftakrobatik og jonglering.
DOKUMENTATION
VIDEOSAMMENDRAG
VIDEOS – de 13 nedslag
31. juli kl. 10
31. juli kl. 11
31. juli kl. 12
31. juli kl. 13
31. juli kl. 14
31. juli kl. 15
31. juli kl. 16
31. juli kl. 17
31. juli kl. 18
31. juli kl. 19
31. juli kl. 20
31. juli kl. 21
31. juli kl. 22
Foto: Louise Scheel & Kolja Huneck