A MASS ON THE MOVE – Benjamin Vandewalle & Johannes Bellinkx
TID & STED
19. september kl. 14.00-16.00 – uden for Nikolaj Kunsthal, Kbh. K
20. september kl. 14.00-16.00 – Enghave Plads Metro, Kbh. V
HVAD Deltagende workshop-performance
GRATIS – bare mød op
A Mass on the Move er et fællesskab i byen. En organisme af kroppe og bevægelse, der dukker op, slår sig ned og forsvinder igen. Den efterlader intet specifikt budskab, men en oplevelse, der bliver ved med at rumstere hos dem, der har oplevet det.
Værket inviterer til en anden måde at være sammen på – med fokus på nærvær og forbindelse.
Performancen udvikles sammen med deltagerne i det offentlige byrum. Sammen indtager en gruppe mennesker Københavns gader og pladser med en fælles koreografi bestående af stilhed, langsomhed, bevægelse og nærvær. Deltagerne lægger sig ned, læner sig op ad bygninger, kigger op mod himlen, samles om arkitektoniske elementer eller danner korridorer af stilhed – som en blid forstyrrelse af byens hverdagsrytme.
Her fortæller kunstnerne om projektet:
Projektet er en del af Metropolis’ residency-program støttet af Statens Kunstfond
Foto: AI