DIGGING DEEP – Songs of Sediment / af Andrea Gunnlaugsdóttir & Claudia Lomoschitz med Crystal Wall
DATO 29., 30., 31. juli / 1., 2. aug. kl. 20.00 (NB! Kan opleves sammen med CUMULUS af de samme kunstnere med samme spilledage)
MØDESTED Refshalevej 320, Refshaleøen, Kbh. K – SE KORT
HVAD Audio-performance på engelsk
GRATIS – reservation anbefales
Reserver billet
En ekspedition ned gennem jordens lag
Scenen ligner starten på en arkæologisk udgravning. Grib en skovl, og grav dig ned gennem jordens skjulte fortællinger.
Her graver vi ikke for at udvinde, men for at gå på opdagelse i den levende jord formet af milliarder af organismer gennem tiden.
Sammen med de tre performere bevæger vi os ned gennem jordens lag og ind i et univers af hemmelige trylleformularer, flerstemmige sange og uventede væsner. Et løg synger. En frakke danser. En knogle fortæller. Og undervejs inviteres du på middag i mulden.
Hvad gemmer sig under vores fødder? Kan vi lære at lytte til det, der lever under os – til røddernes og mikroorganismernes underjordiske samtaler?
Her er jorden ikke en ressource, der skal udnyttes eller besættes. DIGGING DEEP spørger, hvem der har ret til jorden? Hvem graver? Og hvad kan jorden afsløre om os selv og vores måde at leve på?
At grave gennem tid / At begrave en hemmelighed / At grave som hårdt arbejde / At grave efter litium / At grave efter fossiler / At grave for at udvinde / At grave efter sandheden / At grave en grav / At grave for fællesskabet / At grave efter vand / At grave for ly / At grave som barn / At grave som aktivisme / At grave dybt
Varighed: 75 min.
Alder: 12+
Sprog: Engelsk
NB! Forestillingen kan opleves sammen med forestillingen CUMULUS af de samme kunstnere, som spiller kl. 18.00 samme dage. Der er 1 times pause mellem de to forestillinger.
OM KUNSTNERNE
Andrea Gunnlaugsdóttir, født i Island og bosat i Wien, er koreograf, danser og performer. Hun er uddannet fra Salzburg Experimental Academy of Dance og har præsenteret sine værker i Østrig og udlandet. Hun har samarbejdet med kunstnere som Doris Uhlich, Michikazu Matsune, Alix Eynaudi, Andrea Maurer og Veza Fernandez. Andrea Gunnlaugsdóttir modtog the Austrian Federal Chancellor’s Office’s START stipendium i 2015.
www.andreagunnlaugsdottir.com
Claudia Lomoschitz, Wien, arbejder som billedkunstner, koreograf og performer med installationer, der undersøger vores perception. Hun er uddannet fra Hamburg Universitet, Det Kgl. Danske Kunstakademi og Academy of Fine Arts Vienna, hvor hun nu underviser. Hendes værker er blevet vist på Kunstraum Niederösterreich, Tanzquartier Wien, brut Wien, Belvedere 21 og Kampnagel Hamburg. Hun modtog DanceWeb-stipendiet i 2018 ved ImPulsTanz i Wien.
www.claudialomoschitz.com
Crystal Wall arbejder i krydsfeltet mellem sang, poesi, ritual, folkekultur og queerness. De forener folketraditioner med queer-praksis og forvandler dem til performative ritualer. Gennem kropslig flerstemmighed og kollektiv historiefortælling udfolder deres værker sig som poetiske lydlandskaber. Siden 2019 har de sammen med kunstner Andreea Vladut udforsket sørgeritualer og fortællinger om tab og skrøbelighed.
KREDITERING
Koncept og koreografi: Claudia Lomoschitz & Andrea Gunnlaugsdóttir
Performere: Claudia Lomoschitz, Andrea Gunnlaugsdóttir, Crystal Wall
Lyddesign: Crystal Wall
Scenografisk design: Riin Maide
Grafisk design: Julia Müllner
Keramik: Daniel Stuhlpfarrer & Claudia Lomoschitz
Maddesign: Julia Walk
Kostumeassistance: Mael Blau
Feedback: Alex Franz Zehetbauer
Fotos: Moritz Franz Zangl
Tak til Lenka Recek (Aspern Development AG), Martin Penz & Ingeborg Gaisbauer (Vienna City Archaeology), Stefan Weixelbraun (Farmer)
DIGGING DEEP er en co-produktion mellem SOAKED Verein and WUK performing arts i samarbejde med Klima Biennale. Med støtte fra the Cultural Department of the City of Vienna (MA 7) og the Federal Ministry (BMWKMS) i samarbejde med Wien 3420 Aspern Development AG.
