SEIDLERS SENSORIUM/MARIKA SEIDLER – Droj jord
Performance-vandring
Meditativ rejse ind i Jordens indre
En sanselig og salvende performance gennem jordens geologiske lag, forbi rødder og svampes symbiotiske liv, ind til Jordens inderste kerne. En lyrisk tilgang til geologiske og biologiske processer under dine fødder.
Vi møder JORDEMODEREN i skovbrynet, mærker jordens sang i en gigantisk klangskål med fødder og betragter landskabet. Lig dig godt til rette, dette er jordens og din historie. JORDEMODEREN fortæller en mytologisk historie om planetens tilblivelse – en rejse ind i Jordens indre. Jorden er som en nektarin i din hånd, en jordlagsallegori; skorpen/skrællen, kappen/kødet, kernen/stenen.
Seidlers SENSORIUM /Marika Seidler er billed-, video- og performancekunstner. Nysgerrigt og roligt, med omsorg for naturen, insisterer hun gennem en tværkunstnerisk praksis på at fremelske en sanselig naturrelation hos publikum med stedsspecifikke videoværker, offentlige udsmykninger og deltagerinddragende performancevandringer i skove, åer og hav om biologiske processer og naturrelationer. Med performancevandringer som VOKS SKOV om wood wide web, Å VIL LIV om udretning og genslyngning af de danske åer, har Seidlers Sensorium siden 2013 sat fokus på den danske naturs økologiske tilstand under mottoet Kunstens sanselighed genskaber vores fælles naturrelation. www.seidlerssensorium.dk / www.marikaseidler.com
PRAKTISK
Varighed: 20 min
Deltagere: 10
Alder: 8+
Sprog: Dansk
CREDITS
Solo performance er skabt i 2023 hos KunstCentret Silkeborg Bad og Silkeborg Kommune af SeiSEN kunstnerisk leder Marika Seidler, dramaturgiskkonsulent Betina Birkjær på Statens Kunstfond huskunstner AIR i 1 år. Solo er en del af en længere DROJ JORD performance-vandring med 5 scener skabt samme tid og sted med et større hold af medskabende medvirkende scenekunstnere, dansere, sangere og musikere
Foto: Bo Nørgaard