Om Performing Landsapes 2025-2027

Et nomadisk kunstnerkollektiv slår lejr i det danske landskab

Fra maj 2025 kan man over hele landet opleve det immersive forestillingsformat Performing Landscapes, hvor et nomadisk kunstnerkollektiv af 30 kunstnere præsenterer miniværker over kondenserede to-tre dages forløb i X antal kommuner. Man sammensætter selv eget program, og kan opleve værker i forskellige formater – vandreforestillinger, deltagende workshops, performative installationer, ritualer mm. En tværæstetisk udforskning, hvor alle værker er skabt i tæt dialog med de lokale landskabers specifikke kendetegn og tilstande.

Performing Lanscapes bygger videre på Metropolis Landskab 2021-2023, og har rødder i en kunstnerisk praksis, hvor naturen på egne præmisser bliver aktiv medskaber og forandringsagent i en tid præget af økologiske sammenbrud. En fælles accept af, at hverken storbyen eller landsbyen er det virkelighedsbillede eller idyl, som passer ind i tidens dystopiske kontekst. Snarere må kunsten tage bo i naturen og formidle indre-ydre landskaber, hvor spørgsmål om værdiskifte er centrale.

Performing Landscapes kan dermed tolkes både som performative fortolkninger af landskabet, og som selve landskabet, der performer i egen ret.

Læs mere om de deltagende kommuner og de enkelte kunstnere og værker her (link).

Performing Landscapes skydes igang over to weekender i København, 9.-11. maj og 16.-18. maj, hvor samtlige 30 værker præsenteres. (link)

Publikumsinddragende forestillinger

Alle værker har en deltagende tilgang ift. publikum. Dette perspektiv er vigtigt både ift. at fremme intense og sensoriske oplevelser, som hænger ved, men også for at skabe stærke fællesskaber og endda fælles ansvar ift. overordnende eksistentielle spørgsmål. 

Som publikum er man aktiv medaktør i landskabet, og der åbnes for både immersive forbindelser til naturen, men også for kritisk refleksion over den menneskelige tilstedeværelse i- og påvirkning af landskabet i fortid, nutid og mulige fremtider. 

Værkerne er som udgangspunkt soloværker. Der arbejdes med stedets autencitet gennem et minimalistisk æstetisk udtryk, hvor kunstneren i høj grad er formidler af stedets stemme, og med minimalt teknik/scenografi/udstyr., typisk varighed mellem 45-75 min. for et publikum på 15-40 pers., voksne samt unge over 12 år.

En økokritisk bevægelse

Performing Landscapes er en del af et voksende åbent fællesskab for en ny økokritisk kunstnerisk praksis i forlængelse af vores kuratoriske greb for de kommende år: “fra Metropolis til Ecopolis”.

I den forbindelse er Performing Landscapes med til at etablere fællesskaber om en ny sensitivitet overfor naturen som kunstnerisk medskaber. Dette taler ind i en aktuel tendens i kunsten, der afspejler en aktuel strømning i samfundet, hvor naturens agens og behov tages mere alvorligt i takt med, at økologiske sammenbrud bliver tydeligere i både by- og naturlandskaber. 

Tværæstetisk landskab

Kunstnerkollektivet har en bredde af kunstfaglige baggrunde, æstetiske greb, erfaringer med deltagende formater, kendskab og relationer til landets egne, evner til at lytte sig ind i en situation, parathed til at håndtere – baseret på allerede afprøvede praksisser. Disse kunstnere har før arbejdet med et væld af forskellige natur- og kulturlandskaber: marken, skoven og heden, men også i nedlagte fabrikker, forurenede vandhuller og åbne grusgrave, hvor der inviteres til et udvidet og fascinerende skønhedsbegreb – kritiske landskaber. 

Dette kunstfaglige ”kollektiv” er ikke et ensemble, men en samling stærke solokunstnere, der ser sig selv i denne nye kollektive kontekst med deling af viden, stedskendskab og kuratoriske forløb. Et kollektiv, der arbejder med øko-kunstneriske perspektiver i forskellige formater; vandringer, podcasts, forestillinger, performative installationer, ritualer, iscenesatte samtaler, åbne arkiver og deltagende workshops, altid stedspecifikt, i naturen og i landskabet. Det kunstneriske landskab er tværæstetisk, tværfagligt og sensorisk. 

CREDITS OG LOGO