{"id":7451,"date":"2018-10-25T13:42:20","date_gmt":"2018-10-25T11:42:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.metropolis.dk\/?p=7451\/"},"modified":"2018-10-29T11:30:20","modified_gmt":"2018-10-29T10:30:20","slug":"fools-5-1985","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.metropolis.dk\/en\/fools-5-1985\/","title":{"rendered":"FOOLS 5 \u2013 1985"},"content":{"rendered":"

Efter et \u00e5rs pause, der var blevet brugt tildels at bringe underskuddet fra Fools 4 ud af verden, og skaffe et bedre \u00f8konomisk grundlag for Fools 5, og dels til at udvikle ideen om at g\u00f8re K\u00f8benhavns havn til et nyt, kreativt grundlag for Fools.<\/strong><\/p>\n

Til lands, til vands og i luften<\/span><\/h5>\n

Fools 5 blev kulminationen p\u00e5 fem \u00e5rs arbejde. Et kunstnerisk udfordrende program med ikke mindst et interessant danseprogram, et ambiti\u00f8st site specific projekt, Den Levende Havn, der bragte scene- og billedkunsten ud af de lukkede udstillings- og teaterum og gjorde dem til en levende organisme i den havn, k\u00f8benhavnerne, endsige politikerne, knap havde f\u00e5et \u00f8je p\u00e5, og inddragelsen af Charlottenborgs Udstillingsbygning og de to g\u00e5rde som festivalens hjerte, natcaf\u00e9 og knudepunkt mellem havnens aktiviteter og byens teatre.<\/p>\n

Men Fools 5 n\u00f8jedes ikke kun med at inddrage vandet. En suspensionevent med den australske Stelarc bragte ogs\u00e5 Fools i luften og p\u00e5 forsiden af samtlige aviser. Med 18 k\u00f8dkroge i kroppen lod han Det Kgl. Teaters byggekran hejse sig 60 m op i luften for at udforske tyngdekroppen og udfordre sine egne teorier om, at kroppen er for\u00e6ldet og ikke magter at kapere den m\u00e6ngde informationer, omgivelserne producerer gennem teknikken.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Stelarc<\/em><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Fra tysk danseteater til usynligt teater p\u00e5 Riget <\/span><\/h5>\n

De nye danseudtryk p\u00e5 den internationale scene, i s\u00e6rdeleshed danseteatret, var mere synlige end nogensinde. Omkring 13.000 mennesker s\u00e5 festivalens ni dansekompagnier. De store forventninger til m\u00f8det med det tyske danseteater blev indfriet til fulde med Reinhild Hoffmans Bremer Tanztheater med den storsl\u00e5ede og n\u00e5desl\u00f8se forestilling Callas og i lidt mindre grad med Susanne Linkes soli.<\/p>\n

Bill T. Jones\/Arnie Zane Dance Company viste Secret Pastures med scenografi af Keith Haring, tre \u00e5r f\u00f8r Zanes d\u00f8d, amerikansk dans som et vibrerende kaleidoskop af stilarter, dynamisk og livsbekr\u00e6ftende. En danseteaterforestilling om m\u00e6nd, hittet p\u00e5 for\u00e5rets parisiske dansescene, \u00e5bnede med en hvinende lussing. Mark Tompkins gav os r\u00e5t for us\u00f8det og humor oven i k\u00f8bet. Punkgenerationen fik sin dans med den 21-\u00e5rige Michael Clark, tidl. Royal Ballet, med sin provokerende, men ikke desto mindre klassisk funderede dans. Rhea Leman genskabte sin sensuelle Venedig for Pakhuset p\u00e5 Langeliniepakhusets scene.<\/p>\n

Der var s\u00e6rlig varm interesse for de s\u00e5kaldt etniske kompagnier. Mario Maya pr\u00e6senterede et lidenskabeligt dansedrama om sig\u00f8jnernes undertrykkelse med den da helt unge Juana Amaya i front, Isnel Da Silveira br\u00f8d den magiske cirkel med sin rituelle vestafrikanske trance-dans, og Catherine Ruillet introducerede os til den orientalske dans. Hver dansegenre havde sine tilh\u00e6ngere. Dansen havde vokset sig stor, og dens publikum h\u00f8rte til et af de mest lydh\u00f8re og kvalificerede.<\/p>\n

To billedorienterede kompagnier, Soon 3 fra USA og Remote Control fra Sverige synliggjorde p\u00e5 vidt forskellig m\u00e5de det uudforskede gr\u00e6nseland mellem teatret og den bildende kunst. Deres smukke, teknisk virtuose forestillinger blev dog kun m\u00f8dt med respekt. Den varmeste applaus gik til de forestillinger, der havde de menneskelige lidenskaber i centrum, ikke mindst det livskraftige Jordcirkus, der viste fire forestillinger fra deres repertoire, bl.a. et gensyn med Blotsband og det kropsligt virtuose Farfa, tilknyttet Nordisk teaterlaboratorium.<\/p>\n

En af de forestillinger, der satte sig dybe spor, omend mere hos publikum end hos anmelderne, var Epigonentheater, i dag det ber\u00f8mmede Needcompany, som i de 90 min. det tager at stege en h\u00f8ne, som slutteligt fort\u00e6res, udleverede vores sociale adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, grotesk, v\u00e6mmeligt og smertefuldt. To dage tog det at ombygge Saltlageret til et australsk \u00f8rkenlandskab, som var rammen om The One Extra Company\u2019s sj\u00e6ldent renf\u00e6rdige, allegorisk og visuelt stimulerende forestilling om menneskelige eksistenser i Australien.<\/p>\n

Der var fortsat masser af plads til g\u00f8gl og musikteater i den lettere genre (heraf et par endda lidt for lette!). The Brass Band myrdede raffineret det klassiske arvegods, s\u00e5 publikum havde t\u00e5rer i \u00f8jnene af grin, det franske kvindecirkus Cirque de Barbarie punkterede med humor og sk\u00e6ve toner den maskuline dr\u00f8mmepigeverden, de h\u00f8jt elskede (verbal)\u00e6kvilibrister Dr. Hot & Neon overgik sig selv ved at spille Beethovens An der Freunde p\u00e5 seks sm\u00e5 banjoer, mens de jonglerede med dem.<\/p>\n

En moderne tyref\u00e6gtning, en ridderkamp, med slagets orkesterdirigent st\u00e5ende urokkelig i et rullende badekar, ledte en procession fra Charlottenborgs g\u00e5rd til Oslo Plads, anf\u00f8rt af Jens Kistrup i vanlig stilig habit og Poul Borum i boxershorts. Royal de Luxe leverede en af de mest voldsomme, groteskabsurde gadeteaterforestillinger i Fools\u2019 minde. Og mens Stelarc hang oppe i luften, sejlede Knud, Ray & Ton suppleret med Joanne Bassi rundt i deres lille rob\u00e5d og gjorde de indre farvande usikre. I KITs lille katolog, der tilbyder salg af gadeteater til K\u00f8benhavns omegnskommuner, talte man 16 gadeteatre, som gav ikke f\u00e6rre end 50 forestillinger i og omkring K\u00f8benhavn. Isnel Da Silveira kunne k\u00f8bes for 3.000 kr., og for 2.500 kr. kunne man pr\u00e6sentere usynligt teater med den neurotiske, habitkl\u00e6dte forretningsmand, James Dujardin, i evig kamp med rullende trapper og Hovedbibliotekets svingd\u00f8rer, han som kunne f\u00e5 snesevis af folk til at l\u00f8be efter sig ned ad K\u00f8bmagergade, og som ogs\u00e5 siden bragte Rigshospitalets cafeteria til et standstill. Det var i sandhed et firestjernet gadeteatertilbud.<\/p>\n

City Wave<\/span><\/h5>\n

Fools 5 \u00e5bnede med en event, skabt af den amerikanske komponist Charlie Morrow i samarbejde med 1200 danske musikere og sangere. Det s\u00e6rlige ved denne event var \u2013 foruden de enkelte optogs og orkestres samspil med byrummet, at Danmarks Radio var dirigenten. Fem transmissionsvogne, opstillet langs optogenes ruter, fulgte to transportable sendere, som alle stod i forbindelse med Radiohusets studie 3, hvor producer, studiev\u00e6rt og komponist redigerede og miksede og sendte det ud i \u00e6teren. En spektakul\u00e6r event, hvis musikalske kvalitet kom bedst frem i radiotransmissionen.<\/p>\n

Se fotos fra ‘Wave’:<\/strong><\/p>\n