Flere temaer kendetegnede Fools 4, b\u00e5de det store europ\u00e6iske samarbejdsprojekt Together, der mundede ud i forestillingen Verdens Labyrint og Hjertets Paradis p\u00e5 Valsev\u00e6rket p\u00e5 Amager og Japan p\u00e5 Scenen. Desuden blev der rettet et programm\u00e6ssigt fokus p\u00e5 performancegenren, en nyskabende cross-overkunstart, der var et kunstnerisk udtryk for det konfliktfyldte og problematiske samfund, som tegnede sig i 80\u2019erne.<\/p>\n
Festivalbegrebet var under forandring: fra at v\u00e6re en manifestation af impulser fra andre lande uden for det traditionelle teaterrum, til at blive en festival, der pr\u00e6senterede teaterudviklingens fortrop \u2013 for et stort publikum.<\/p>\n
Japan p\u00e5 Scenen pr\u00e6senterede tre japanske g\u00e6stespil i Fools 4, som symptomatisk sp\u00e6ndte fra det klassiske Noh-teater, Kanazawa No Gaiku, til butohdansens grundl\u00e6gger, Hijikata Tatsumis, men bortset herfra levede Japan p\u00e5 Scenen sit eget selvst\u00e6ndige liv (se efterflg. kapitel).<\/p>\n
F\u00e6lles for alle performancekunstnerne var deres udgangspunkt i en personlig tolkning af verden. Ellen Fisher gjorde det med en delikat og voldsom kropslighed, Tim Miller med en visuelt fort\u00e6llende forestilling om angsten for atomkrigen, Yoshiko Chuma med en r\u00e6kke f\u00e6ngslende hverdagstableauer, mens Georges Coates performance Works\u2019 performere og musikere leverede en avantgardeopera og Falso Movimento en lidt kuldsl\u00e5et new-wave kommentar til storbylivet. Endelig genskabte den 25-\u00e5rige Jan Fabre, i dag et meganavn, med sin 8-timer lange forestilling i Saltlageret This is theatre like it was expected and foreseen nutidens fremmedg\u00f8relse i en r\u00e6kke n\u00f8gne tableauer og delte publikum s\u00e5vel som anmeldere i to lejre.<\/p>\n
Totalteater var f\u00e6llestitel for den \u00f8strigske Erwin Piplit\/Serapions Theaters apokalyptiske og visuelt bl\u00e6ndende Double & Paradise om gl\u00e6de og sk\u00f8nhed, d\u00f8den og smerten i en teatral leg og scenisk fantasi, og Shukaku Dormu Dance begejstrede for tredje gang sin danske fanskare med sit surrealistiske, japanske danseteater.<\/p>\n
Det sydafrikanske Soyikwa Theatre leverede et vitalt stykke politisk teater med en sandt folkeligt appeal, og kropsteatret var fornemt repr\u00e6senteret af de canadiske Carbonne 14\u2019s slagkraftige cabaret i en boksering.<\/p>\n
Projektet reflekterede en tro p\u00e5, at interkulturelle aktiviteter b\u00e5de kunne stimulere den kunstneriske skaben og fremme den internationale kommunikation i en tid, hvor kulturel cross fertilization syntes at v\u00e6re tiltagende begr\u00e6nset, ikke mindst mellem \u00d8st og Vest.<\/p>\n
De fire deltagende kompagnier var: Divadlo Na Provazku, Tjekkoslovakiet, ledet af Peter Sherhaufer og Petr Oslzly, Cardiff Laboratory Theatre, Wales, med Richard Gough i spidsen, Teatr 77, Polen og instrukt\u00f8ren Hejduk Zdzislaw samt Teaterv\u00e6rkstedet Den Bl\u00e5 Hest, Danmark, ledet af Alexander Jochwed. KIT indgik, for f\u00f8rste gang, som producer, dvs. ansvarlig for den overordnede organisation og \u00f8konomi.<\/p>\n
Together, der var under forberedelse i tre \u00e5r, mundede ud i forestillingen Verdens Labyrint og Hjertets Paradis, af den tjekkiske forfatter John Amos Kominski. Hvert kompagni forberedte en central passage af romanen, mens andre dele blev skabt sammen i K\u00f8benhavn. Den 6.000 m2 store, forladte fabrik, Valsev\u00e6rket p\u00e5 Amager \u2013 var et scenografisk ideelt wasteland-landskab, men forudsatte ogs\u00e5 rekonstruktion af flere bygninger, indl\u00e6gning af el og vand m.m. Allerede i marts flyttede den danske projektgruppe ud p\u00e5 Valsev\u00e6rket. I juni, seks uger f\u00f8r premieren den 5. juli, ankom kunstnerne fra de fire kompagnier. Arbejdsprocessen var lige s\u00e5 vigtig som den f\u00e6rdige forestilling.<\/p>\n
Together fik sin plads i Europas teater, men ogs\u00e5 i teatrets Europa, fem \u00e5r inden det hele skete.<\/p>\n
Fotos fra ‘Together’:<\/strong><\/p>\n