![\"\"](\"http:\/\/www.metropolis.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/SamulNori20Pan-Gut-1-1024x684.jpg\")
Images of Asia i 2003 – SamulNori<\/em><\/p><\/div>\n <\/p>\n Sidel\u00f8bende arbejdede KIT for en etablering af et permanent center for kulturudveksling mellem Danmark og udviklingslandene. Udenrigsministeriet overtog initiativet og Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU) \u00e5bnede i 1998. S\u00e5ledes fik KITs pionersatsning p\u00e5 samarbejdet med tredjeverdenslande langvarige resultater; tilmed blev Images-konceptet videref\u00f8rt, og Dancin\u2019 World blev lanceret som en v\u00e6rdig afl\u00f8ser for Dancin\u2019 City.<\/p>\n Med Sommerscene fulgte KIT ogs\u00e5 et andet vigtigt spor, nemlig det ny cirkus. Op igennem 90\u2019erne blev ny-cirkus samlingspunkt for kunstnere med h\u00f8jst forskellig baggrund, som i dette nybrud mellem det folkelige cirkus og avantgardeteatret fandt nye kreative veje. Fra Cirque O\u2019s skels\u00e6ttende forestilling i 1992 til Joseph Nadj i 1997 og OkidOK i 2002 havde ny-cirkus udviklet sig til en kunstart, der indtog store dele af verden. I samme periode var KIT en af fork\u00e6mperne for at give ny-cirkus en bedre placering i den danske kulturlovgivning.<\/p>\n <\/p>\n Et andet konkret resultat af Kulturbyr\u00e5rets initiativer var Helsing\u00f8r Kommunes interesse i at genoptage traditionen med Hamlet-forestillinger p\u00e5 Kronborg. KIT sagde ja tak til at samarbejde. Den imposante g\u00e5rd var rammen om b\u00e5de klassiske ensembler, som Royal National Theatre, og unge instrukt\u00f8rer som Ong Keng Sen, der med sin Search: Hamlet udfordrede s\u00e5vel stedet som skuespillet.<\/p>\n Endelig indledte KIT et samarbejde dels med Workshopscenen (et f\u00e6lles udviklingsprojekt for kunstuddannelserne p\u00e5 Holmen) i \u00f8nsket om at inspirere den helt unge generation af kunstnere og dels med NordScen i forbindelse med bl.a. d!sturbances og Nordisk Solo.<\/p>\n <\/p>\n Efter ni Sommerscener er det igen tid til at skifte spor. De mange g\u00e6stespil, temaer og selvst\u00e6ndige projekter, som har udgjort Sommerscenerne, har udvidet KITs repertoire v\u00e6sentligt og samtidig vist, at KIT i sin programl\u00e6gning b\u00e5de kan sp\u00e6nde vidt, arbejde p\u00e5 et h\u00f8jt kunstnerisk niveau og v\u00e6re p\u00e5 forkant med en relevant kulturel virkelighed.<\/p>\n ____________________________________<\/p>\n \u201cBusiness as usual \u2013 den regel g\u00e6lder ikke mere. M\u00e5ske vil teaters\u00e6sonen 1996-97 indtil forveksling ligne teaters\u00e6sonen 1995-96. Ingen vil opdage, at der er sket noget. Men der skete noget i sommer. Med teatret og med os.\u201d<\/i> Kulturby\u00e5rets superstjerner, Ariane Mnouckhine, Peter Stein, J\u00fcrgen Flimm og Tasashi Suzuki, pr\u00e6senterede alle nyfortolkninger af klassikere, kun Robert Lepage kom med et nyt v\u00e6rk. Alle p\u00e5 n\u00e6r Flimm spillede i Torpedohallen p\u00e5 Holmen. Det var takket v\u00e6re denne hals dimensioner, at det endelig lykkedes efter 10 \u00e5rs forg\u00e6ves fors\u00f8g at f\u00e5 Th\u00e9\u00e2tre du Soleil til Danmark. Med sig bragte truppen Moli\u00e8res Tartuffe, fortolket som hans \u2018sataniske vers\u2019 i dens opg\u00f8r med al intolerant fundamentalisme \u2013 iscenesat i en original kasse-scenografi.<\/p>\n Blidere, lige s\u00e5 billedrig (og med en anden form for kasser) var Hiroshima \u2013 The Seven Streams of the River Ota af Robert Lepage og hans kompagni Ex Machina. Teatrets unge troldmand fremmanede en saga om menneskeheden i sidst halvdel af det 19. \u00e5rh. \u2013 en beretning om overlevelse i skyggen af vor tids katastrofer: holocaust og Hiroshima.<\/p>\n P\u00e5 en monumental arenas halvcirkel foran et sort kongepalads\u2019 stejle mure genopsatte Peter Stein i samarbejde med The Russian Theatre Confederation sin Orestien, en billedm\u00e6ttet og aktuel fortolkning, der i dag st\u00e5r som en klassiker.<\/p>\n <\/p>\n Det st\u00e6rke tyske ensembleteater Thalia Theater under J\u00fcrgen Flimms ledelse gav to st\u00e6rke, aktuelle fortolkninger af Onkel Vanja og ikke mindst af Marivaux\u2019 La Dispute. Endelig skabte Tasashi Suzukis skuespillere med fysisk kontrol og virtuos stemmebeherskelse en Elekta, hvor vestlige myter og \u00f8stlige teaterformer smeltede sammen.<\/p>\n \u00c5ret efter fik Sommerscene bes\u00f8g af endnu to mesterinstrukt\u00f8rer, Peter Brook og Bob Wilson. Brook og hans Bouffes du Nord med en desperat humoristisk og menneskelig fortolkning af Becketts Oh les beaux jours. Bob Wilson med Marguerite Duras\u2019 La maladie de la mort \u2013 en allegori om ensomhed og f\u00f8lelseskulde, skabt til Michel Piccoli og den amerikanske danser og koreograf Lucinda Childs. I samme mesterklasse gjorde Staffan Valdemar Holm Strindbergs Faderen med Stina Ekblad og Krister Henriksson til en h\u00f8jaktuel familiegyser.<\/p>\n New Words, New Language, New Theatre \u2013 et projekt om ny britisk dramatik i samarbejde med bl.a. The British Council tyvstartede i Sommerscene 98 med Ursula af Howard Barkers, hvis sylespidse pen skildrede konflikten mellem det k\u00f8delige og det \u00e5ndelig beg\u00e6r. Et st\u00e6rk konstellation af instrukt\u00f8ren Max Stafford-Clark, tidl. Royal Court Theatre, dramatikeren Caryl Churchill og kompagniet Out of Joint gav en forrygende double bill med Blue Heart, mens Pat Kiermans iscenes\u00e6ttelse af Disco Pigs var et ubarmhjertigt stykke irsk hverdag.<\/p>\n Og kultgruppen Tiger Lillies tegnede sig for den helt uventede superbe, grotesk forurolignede Shockheaded Peter, der byggede p\u00e5 Den store Bastian.<\/p>\n <\/p>\n St\u00e6rke bud p\u00e5 fremtidens teater ofte skabt i et samspil mellem billedkunst, scenekunst og arkitektur kom \u2013 ikke uventet \u2013 fra Kirsten Dehlholm, hvis Kinesisk Kompas bragte os til Kina og tilbage igen med Carsten Jensen som fort\u00e6llende guide i stum dialog med den kinesiske skuespiller Fang Yu og fra The Builders Association & Diller+Scofidio, der med et billedbombardement af film, computer og videobilleder gav et bud p\u00e5 teater i cyberspace. Mere tekstn\u00e6r og bes\u00e6ttende fysisk var Soc\u00ecetas Raffaello Sanzios radikale fortolkning af Shakespeares Julius C\u00e6sar. Om muligt endnu voldsommeere var Manes af La Fura dels Baus \u2013 en s\u00f8gen tilbage til rituelle ofringsritualer, hvor ikke mindst publikum blev det jagede bytte. Technogenerationen for fuld udbl\u00e6sning.<\/p>\n <\/p>\n Pina Bausch \u00e5bnede Sommerscenens danseprogram i 1996. Endelig kom hun, den r\u00e5 Torpedohal for\u00f8gede kun oplevelsen i s\u00e6rdeleshed for dem, der kom sejlende. Nelken og Viktor var begge premierer, hvor der skete det sj\u00e6ldne, at de to verdener, bag scenen og foran, syntes at blive en. Med sin karismatiske tilstedev\u00e6relse gjorde Pina Bausch det med l\u00e6ngsel ventede g\u00e6stespil til en unik begivenhed, for s\u00e5vel publikum, teknikere som arrang\u00f8rer. Forinden havde Edouard Locks La La La Human Steps med Louise Lecavalier som en fr\u00e6sende spydspids tyvstartet Kulturby\u00e5rets danseprogram med 2 i MusikTeatret Albertslund, og vendte tilbage i 1999 med en radikal anderledes Salt, som led i \u201cCanada Flying\u201d, der ogs\u00e5 inkluderede de to cutting-edge kompagnier Lynda Gaudreau og The Holy Body Tattoo. Det blev Locks generation, der kom til at pr\u00e6ge Sommerscenens dansescene. 98-programmet b\u00f8d p\u00e5 to gensyn, dels kultkompagniet DV8\u2019s hudl\u00f8se udleveringer, der som altid l\u00e5 hinsides en gennemsnitlig borgerlig selvforst\u00e5else, og dels Sasha Waltz, der i Zweiland med vanligt blik for det absurde kiggede ind p\u00e5 det genforenede Tyskland. Der var ligeledes st\u00e6rke politiske undertoner i Liat Dror\/Nin Ben Gal Companys bev\u00e6gende danseteater om den israelsk-pal\u00e6stinensiske virkelighed.<\/p>\n <\/p>\n Overbevisende bud fra den yngre dansegeneration kom fra Danmark, bl.a. Sara Gebrans Pink Hole, en fascinerende hybrid af dans, fotos af Araki Nobuyoshi og livemusik af post-punkbandet Ruins, og On Rose af Tim Feldmann, som samplede Tchaikovsky og udstillede vores hang til romance. 24 hrs bet\u00f8d 12 nordiske performere, som improviserede i 24 timer over 12 scener i den buddhistiske skabelsesberetning. Et vovestykke, blevet til p\u00e5 initiativ af Stuart Lynch, som ikke kun lykkedes, men ogs\u00e5 tiltrak et helt ungt publikum.<\/p>\n Endelig tog det site-specific projekt TransForm os med ud p\u00e5 nye kreative opdagelser i Stevns kalkbrud og siden i Torpedohallen, anf\u00f8rt af Kitt Johnson og Anders Christiansen.<\/p>\n <\/p>\n Med \u201cGlimt fra Asien\u201d \u00e5bnede Sommerscene 97 for \u00f8st. B\u00e5de klassiske asiatiske dansetraditioner, som den kongelige kambodjanske trup Ballet de l\u2019Acad\u00e9mie Royale Kh\u00e8mere, s\u00e5vel som moderne tilgange, bl.a. Asiens f\u00f8rende danseteater, det billedrige, meditative Cloud Gate Dance Theatre fra Taiwan, og den eksperimenterende og mere politisk kommenterende Ea Sola fra Vietnam. Endelig gav Chandralekha et bud p\u00e5 en ny samtidig indisk dans.<\/p>\n Cloud Gate Dance Theatre fra Taiwan<\/em><\/p><\/div>\n <\/p>\n Sommerscene 99 b\u00f8d p\u00e5 et rigt program fra Sydafrika, b\u00e5de folkelige succeser, som musicalen The Zulu af Mbongeni Ngema, og nyskabende dansekompagnier, som Moving into Dance med v\u00e6rker af Sylvia Glasser og soli af Vincent Mantsoe.<\/p>\n Disse mange bidrag var med til at g\u00f8de jorden for de kommende \u00e5rs Dancin\u2019 World-festivaler.<\/p>\n I Kulturby\u00e5ret var der rig lejlighed til at opleve de mange aspekter af Philip Glass\u2019 v\u00e6rk, fra soloklaverkoncerter, hans samarbejde med koreografen Susan Marshall til hans score til de to ordl\u00f8se kultfilm Koyannisqatsi og Powaqqatsi, samt en verdenspremiere p\u00e5 en ny stor musikteaterforestilling The Politics of <\/p>\n Sommerscene b\u00f8d p\u00e5 en r\u00e6kke danske udspil p\u00e5 musikteatersiden. Holland House lagde st\u00e6rkt ud med den apokalyptiske Der Kaiser von Atlantis om kunstnere i nazisternes skuelejr Theresienstadt med Athelas Ensemble og den store tyske tenor Werner Holweg, siden lod Louise Beck fra Operanord de sidste minutter af Gilles de Rais\u2019 liv udfolde sig spektakul\u00e6rt i Citro\u00ebns gamle samlehal, og Den Anden Opera pr\u00e6senterede Anders Br\u00f8dsgaards musik med libretto af Klaus H\u00f8eck som en musikalsk science fiction-installation.<\/p>\n ____________________________________<\/p>\n \u201cDet er betagende at se, hvordan Pina Bausch ud af s\u00e6lsomhed og kaos form\u00e5r at tr\u00e6kke personer, der f\u00e5r psykologisk karakter for os, hvad enten de k\u00e6mper vildt sammen for overlevelse… eller danser alene i sm\u00e5fnisende flirt med publikum. Den usynlig linje af sammenh\u00e6ng munder ud i en p\u00e5 en gang bes\u00e6ttende og befriende sk\u00f8nhed…\u201d<\/i> <\/p>\n \u201cN\u00e5r piskesm\u00e6ld af sved slipper kroppen og fordamper p\u00e5 sekundet! … Magtbalancen k\u00f8nnene imellem henter inspiration i den klassiske ballet, men fremst\u00e5r i sin helhed s\u00e5 ideelt moderne: Alle m\u00e5 forf\u00f8re, kr\u00e6ve plads at prale p\u00e5, bede om hj\u00e6lp \u2013 ligestilling er sexet! Edouard Locks koreografi holder dansen flyvende, saltet flydende og indlevelsen og associationernes legeplads \u2013 \u00c5BEN.\u201d<\/i> <\/p>\n \u201cDet er ikke s\u00e6rligt dansk at have helte. Men Trevor er en helt. En helt unik skikkelse i dansk kulturliv, der har form\u00e5et at skabe det, som ingen anden til dato har kunne g\u00f8re.\u201d<\/i> Sommerscenes program var i h\u00f8j grad resultat af samarbejde med en r\u00e6kke partnere. Et af de mest vidtr\u00e6kkende var samarbejet med Workshopsscenen \u2013 udviklingscenter for de kunstneriske uddannelser p\u00e5 Holmen \u2013 som resulterede i et 4-dages inspirerende m\u00f8de i 1999 med multikunstneren og provokat\u00f8ren Peter Greenaway i Torpedohallen. Udstillingen 100 Objects to Represent the World \u2013 et raritetskabinet, en tidskapsel med 100 objekter, der repr\u00e6senterede vores verden, blev fulgt op af forevisninger af Greenaways film, herunder den nyeste 8\u00bd Women, samt en prop-opera, hvor scenekunst, raffineret teknologi og skuespillere p\u00e5 scenen k\u00e6mpede om pladsen. Herudover skabte eleverne p\u00e5 kunstskolerne en installation Sub Versus objects, representing the world.<\/p>\n 100 OBJECTS<\/em><\/p><\/div>\n <\/p>\n Et andet vigtigt samarbejde fandt sted i forbindelse med d!sturbances. Nord-Scen og NOMUS var arrang\u00f8rer af et omfattende nordisk symposium med workshops, foredrag, koncerter og udstillinger, hvis tema var musik og kreativitet. KIT stod for de offentlige forestillinger, der fandt sted p\u00e5 Charlottenborg og i Det Kgl. Teaters Turbinehaller. Der var gensyn med Heiner Goebbels\u2019 Max Black og desuden en r\u00e6kke musikensembler fra danske Athelas Sinfonietta til de ustyrlige Gogmagogs\u2019 musikshow.<\/p>\n [\/vc_column][vc_column width=”1\/2″]<\/p>\n Der blev skabt mange store Hamlet\u2019er i 90\u2019erne. Eimuntas Nekrosius\u2019 udgave var en af dem. Hans lidenskabelige Hamlet med den litauiske rockstjerne Andrius Mamontovas i titelrollen blev spillet i Kanonhallen i 1999 for to \u00e5r senere at blive genopsat p\u00e5 Kronborg. Middelalder eller science fiction, sanselige kontraster, vand og is, ild og aske, dannede baggrund for en overraskende nyfortolkning. En eklektisk orientalsk Lear, med ny tekst af Rio Kishida og iscenesat af Ong Keng Sen, blandede traditionelle asiatiske teaterformer og Singapore-pop og satte fokus p\u00e5 magtspillet og seksuelle roller og identitet.<\/p>\n Det blev The Royal National Theatre, der fik \u00e6ren at \u00e5bne Kronborg-scenen for f\u00f8rste gang i 21 \u00e5r. John Cairds klare, n\u00e6sten stilf\u00e6rdige, men menneskelige Hamlet med den lille runde Simon Russell Beale som en eksistentiel tvivlende titelfigur blev en succes for b\u00e5de instrukt\u00f8r og skuespiller, og for initiativtagerne og Helsing\u00f8r Kommune. Succesen gav KIT og Hamlet Sommer blod p\u00e5 tanden. \u00c5ret efter fulgte ikke mindre end to Hamlet\u2019er, Nekrosius\u2019 allerede omtalte og en klassisk udgave, iscenesat af Bill Alexander for Birmingham Repertory Theatre med Richard McCabe i titeltrollen. Samtidig blev Riddersalen for f\u00f8rste gang inddraget som ramme om Steven Berkoffs The Secret Love Life of Ophelia, fremstillet i vers af ham selv.<\/p>\n <\/p>\n Riddersalen var ligeledes en af de sale, hvor publikum inden den egentlige Hamlet kunne g\u00f8re sig bekendt med de medvirkendes historie i Ong Keng Sens omdiskuterede Search: Hamlet. Men en r\u00e6kke internationale, asiatiske som europ\u00e6iske, performere, musik af bl.a. Dicte, lysdesign af Jesper Kongshaug, kostumer af Koji Hamai og scenografi af Justin Hill fik Ong Keng Sen skabt en radikal, postmoderne forestilling, centreret om den frav\u00e6rende Hamlet. Endelig udfordrede Howard Barker de incestu\u00f8se undertoner mellem Gertrude og Hamlet i hans Shakespeare-fabel Gertrude \u2013 the Cry, skabt til Riddersalens n\u00f8gne rum. Som den sidste i r\u00e6kken af internationale Hamlet\u2019er kom en overbevisende danseteaterudgave af Kim Brandstrup og hans Arc Dance Company.<\/p>\n <\/p>\n Ny-cirkus blev udviklet som en vigtig, integreret del af Sommerscenen. K\u00f8benhavn var blevet et sandt mekka for den nye kunstart \u2013 helt p\u00e5 h\u00f8jde med de st\u00f8rste europ\u00e6iske byer. Og den nye kunstart vedblev at leve op til publikums stadig h\u00f8jere forventninger.<\/p>\n Rekrutteringsgrundlaget udvidede sig kontinuerligt s\u00e5vel geografisk som kunstnerisk. Nu kom grupperne ikke l\u00e6ngere kun fra Frankrig, selv om b\u00e5de Collectif AOC og Cirque Plume var st\u00e6rke udspil, men fra Tyskland (det veloplagte Circus Gosh), Storbritannien, Belgien, Australien, Sverige og siden hen ogs\u00e5 fra Ethiopien og Burkina Faso. Andre kunstarter gik ind og pr\u00f8vede kr\u00e6fter med cirkus\u2019et, som eksempelvis koreografen Joseph Nadj gjorde det med den skels\u00e6ttende Le Cri du Cam\u00e9l\u00e9on og Tiger Lillies, som med udgangspunkt i gruppens syrede cabaretform, skabte en surreel, vovet Variet\u00e9, der tog udgangspunkt i de klassiske cirkusdiscipliner.<\/p>\n <\/p>\n Parallelt dukkede forestillinger op, hvor de enkelte discipliner var grundstammen i en hel forestilling, som f.eks. Les Arts Sauts\u2019 originale trapezcirkus i 1995, skabt til det arkitektonisk set mest markante cirkusrum i ny-cirkus\u2019historie, det belgiske OkidOK2, der byggede hele forestillingen op omkring den klassiske klovnefigur, eller som de australske Acrobats, der satsede hele forestillingen p\u00e5 det akrobatiske, kun if\u00f8rt sk\u00e6g og snavsede underbukser. Det store, spektakul\u00e6re ny-cirkus synes at v\u00e6re forbi. I hvert fald bidrog en line, anbragt i kun \u00e9n meters h\u00f8jde, en dresseret kat og hele familien siddende p\u00e5 scenen til den meget \u201chjemlige\u201d stemning i det lille sig\u00f8jnercirkus Roman\u00e8s.<\/p>\n Sommerscenen inviterede Victoria Chaplins og Jean BaptisteThierr\u00e9es Cirque Invisible tilbage mange gange. Deres forestilling havde ikke noget navn, for den var p\u00e5 n\u00e6r et par numre altid den samme, og det var publikums fortsatte begejstring ogs\u00e5. Tilmed kom s\u00e5vel s\u00f8nnen James Thierr\u00e9es Compagnie du Hanneton med en forestilling, der byggede teatralsk videre p\u00e5 Invisibles stil, og Aur\u00e9lias Oratorium, som var et samarbejde mellem Victoria Chaplin og datteren Aur\u00e9lia Thierr\u00e9e.<\/p>\n Manden bag Archaos, Pierrot Bidon, vendte tilbage med Circus Baobab fra Guinea og deres vellykkede fors\u00f8g p\u00e5 at krydse ny-cirkus og den afrikanske fort\u00e6lling og musik.<\/p>\n Circus Baobab fra Guinea<\/em><\/p><\/div>\n <\/p>\n Et samarbejde mellem Afd. for Dans og Teatervidenskab p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, Dansk Artist Forbund og KIT resulterede i 2000 i et seminar i Kanonhallen, hvor den hidtil frav\u00e6rende debat om cirkus som form og kulturudtryk blev s\u00f8gt skubbet i gang. En r\u00e6kke cirkuseksperter fra Danmark og Frankrig deltog. \u00c5ret efter udkom bogen Det teatrale cirkus, redigeret af Michael Eigtved (Multivers). Seminaret bidrog utvivlsomt til, at ny-cirkus i Danmark i dag endelig er blevet st\u00f8tteberettiget.<\/p>\n _________________________________<\/p>\n \u201cDet er en de luxe-forestilling, som skal ses. Der findes intet andet show, der bare minder om disse to menneskers helt originale verden. Og de, der tidligere har oplevet denne magiske minimalisme af et cirkus, kan roligt g\u00e5 ind og se denne grundigt fornyede forestilling.\u201d<\/i> <\/p>\n \u201cN\u00e5r man tager det stumme skrig bogstaveligt, kan det ogs\u00e5 skyldes, at der f\u00f8les en desperation i det livsbillede af makaber sk\u00f8nhed… Den lefler ikke for publikum, alt er nuets udfoldelse, m\u00e5ske alt er forg\u00e6ngelighed, m\u00e5ske… Cirque Anomalie er <\/p>\n \u201cBagprojektionernes romantiske pastoraler kolliderer med Jacques-teksternes neo-gotiske univers, hvor k\u00f8n og sk\u00e6bne st\u00e5r i k\u00f8 for at g\u00e5 i hundene \u2013 alt med pokerfj\u00e6s… ingen har som Tigerliljerne b\u00e5de lystent og dv\u00e6lende v\u00e6kket en hensovende intimgenre. Med eminent dobbelttydighed \u2013 i m\u00f8rket vokser lattergyset, i h\u00e5bl\u00f8sheden p\u00e5-trods grinet, i mis\u00e8ren den t\u00f8jlesl\u00f8se munterhed. Unikt, vidunderligt, weird!\u201d<\/i> <\/p>\n \u201cSelv om forestillingens eneste to medvirkende er mere eller mindre ens kl\u00e6dt p\u00e5 i kluntet klunser-l\u00e6rred, repr\u00e6senterer kun den ene af dem denne kostumerings vanlige August-rolle. Den anden er delvis en skjult \u201c hvid klovn\u201d, der besidder al dennes krakilske autoritet og tyranniske tilb\u00f8jeligheder… der er s\u00e5ledes lagt op til permanent konfrontation… selv den mindste gestus er betydningsfuld og oftest vanvittig morsom. Publikum b\u00f8r faktisk have lommet\u00f8rkl\u00e6der udleveret til at t\u00f8rre \u00f8jnene med.\u201d<\/i> <\/p>\n \u201cAfslutningssekvensen vil st\u00e5 som en milep\u00e6l i artistisk show business: seks jongl\u00f8rer er anbragt p\u00e5 plateauer p\u00e5 forskellige niveauer og mellem (og via) disse akt\u00f8rer bev\u00e6ger k\u00f8llerne sig i stadig skiftende m\u00f8nstre. Tilsyneladende det rene anarki, <\/p>\n \u201cMed voldsom \u00f8mhed og poetisk brutalitet er det lykkedes Cirque Plume at tr\u00e6kke ikke bare sm\u00e5 handlingsforl\u00f8b og flagrende, dr\u00f8mmeagtige himmelsyn ind i cirkusteltet, men ogs\u00e5 en humoristisk fortolkning af den evige kamp mellem k\u00f8nnene \u2013 med et lidenskabeligt favntag som den passende konklusion.\u201d<\/i> <\/p>\n Nordisk Solo 1999<\/span> Solodansen var op igennem 90\u2019erne blevet en stigende popul\u00e6r udtryksform i Norden. KIT inviterede i 1999 i samarbejde med Teater og Dans i Norden 12 markante solodansere til K\u00f8benhavn for at deltage i et fire dage langt intensivt projekt, hvor forestillingerne vekslede med diskussioner og et internationalt seminar.<\/p>\n Inspirationskilderne var forskellige fra nordisk butoh, Pina Bausch, meditativt kropsteater til ikke mindst dansen i 1920\u2019erne og 30\u2019erne. Var der f\u00e6lles nordiske tr\u00e6k? Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev stillet en r\u00e6kke inviterede udenlandske dansekritikere, og svaret var et n\u00f8lende nej. Den nordiske solodans placerer sig i <\/p>\n Der var humor og eftert\u00e6nksomhed i Birgitta Egerbladhs bidrag og smittende ynde og mandighed i Tommi Kittis to v\u00e6rker, en interessant udforskning af det private og det personlige i Cecilie Lindemans solo, skabt i samarbejde med Ina Christel Johannesen og intense energier i Virpi Pahkinens skulpturelle dans. Et st\u00e6rkt dansk kontingent bestod af Anders Christiansens foruroligende, civilisationskritiske Millenium Solo, Kitt Johnsons eksistentielle v\u00e6ren i Eph Pha Nic og Thomas Hejlesens morsomme, udleverende SoloSch\u00f6n 1 og 3.<\/p>\n <\/p>\n \u201cVirpi Pahkinen, from Sweden, Arja Raatikainen, from Finland and Kitt Johnson, from Denmark …all sketch out crisply sharp and precise body images, somewhere between abstraction and intensely emotional states. The crystal-clear blue sky over Copenhagen does have its up side: It brings out, in a sharp light, the full contours of the diversity of Nordic dance.\u201d<\/i> <\/p>\n Programmet fik en spektakul\u00e6r \u00e5bning med den fransk linedanser Didier Pasquettes farefulde vandring p\u00e5 en line, udsp\u00e6ndt mellem Eksercerpladsen og det h\u00f8jeste t\u00e5rn p\u00e5 Rosenborg Slot. Tusinder s\u00e5 \u00e5ndel\u00f8st til, og klapsalverne bragede l\u00f8s, da han var en meter fra t\u00e5rnet.<\/p>\n Pasquette var af de 26 solokunstnere, der indgik et et kaleidoskopisk soloprogram \u2013 en frodig blanding af divaer, dansere, performere, live-art-kunstnere og slam poetry fra New York.<\/p>\n Hanna Schygulla \u2013 Fassbinders Lili Marleen \u2013 gav p\u00e5 diva-niveau to lysende kabareter, dels en Brecht\/Kurt Weil-aften og dels en aften med tekster af Baudelaire og Fassbinder til musik af Jean-Marie S\u00e9nia. Endnu en tysker, Heiner Goebbels, leverede et andet af festivalens h\u00f8jdepunkter, nemlig Max Black med Andr\u00e9 Wilms som den russiske sprogforsker, hvis tanker i bogstaveligste forstand flyver som fyrv\u00e6rkeri gennem rummet.<\/p>\n <\/p>\n Marie Chouinard, dansens shaman, lod urkr\u00e6fterne slippe l\u00f8s i en perler\u00e6kke af solokoreografier fra de sidste 20 \u00e5r, mens Cesc Gelabert gav en intens, stram fortolking af Gerhard Bohners klassiker Im (Goldenen) Schnitt I til musik af J.S. Bach.<\/p>\n Endelig fik vi en original, grotesk humoristisk performance inkl. en ganske s\u00e6rlig bustur med Ann Crosset i en soloevent skabt i samarbejde med den sydafrikanske Robyn Orlin, der siden turnerede i Sydafrika og p\u00e5 en r\u00e6kke europ\u00e6iske festivaler.<\/p>\n Et s\u00e6rligt program var helliget New York Spoken Words Performance. Janus Kodal havde v\u00e6ret i New York og inviteret fire af byens absolut st\u00e6rkeste navne inden for spoken performance. Det blev til en r\u00e6kke forrygende slam poetry-aftener i KafCaf\u00e9en med kometen Sarah Jones, hip-hopdigteren Steve Colman, Staceyann Chins politisk forankrede onewomanshow og den humoristiske slam-konge Taylor Mali.<\/p>\n Endelig lod en af Europas st\u00f8rste live-art kunstnere Franko B sig ligge afkl\u00e6dt p\u00e5 scenen, kun oplyst af lampen under ham, mens blodet fra hans arme malede et scenebillede for \u00f8jnene af publikum. Nogle udvandrede, andre var dybt bev\u00e6gede.<\/p>\n Endelig satte Willim Yang med sine to lysbilledshows, som er historien om en skabskineser, et personligt punktum for Sommerscene 01.<\/p>\n <\/p>\n \u201cDet er blodet, der f\u00e5r hjertet til at go boom, boom, men det, der her gav mig hjertebanken og for mig g\u00f8r Franko B til en enest\u00e5ende kunstner, er den menneskelige s\u00e5rbarhed, der st\u00e5r ud fra hans v\u00e6rk. Ganske som det fremgik af det billede, der blev tilbage p\u00e5 den lysende kasse, efter at han var g\u00e5et, og blodet endnu dryppede ned ad siden: et spor af liv.\u201d<\/i> <\/p>\n Dancin\u2019 World \u2013 Nordens f\u00f8rste biennale for dans fra Afrika, Asien og Latinamerika \u2013 var en naturlig afl\u00f8ser for Images of Africa og Dancin\u2019 City og i \u00f8vrigt en del af den st\u00f8rre Images of the World. Dancin\u2019 World var lille i st\u00f8rrelse, men fokuseret i sit valg af 14 ensembler. Kendskabet til de mange nye danseretninger blev udvidet med workshops, arbejdsdemonstrationer og en r\u00e6kke seminarer.<\/p>\n Dancin\u2019 World var ikke et forum for traditionel, etnisk dans, men en platform for ny dans fra andre kontinenter end det europ\u00e6iske. I Dancin\u2019 City-festivalerne talte man om etnisk dans, og mente dermed traditionel dans.<\/p>\n Med Dancin\u2019 World blev det klart, at dansen i Afrika og Asien var i rivende udvikling, at det var nu, grunden blev lagt til en sand contemporary dans.<\/p>\n Susanne Linke og Jant-Bi fra Senegal lagde ud med et omdiskuteret og helt udsolgt Le Coq est mort fra Senegal, som var et st\u00e6rkt bud p\u00e5 afrikaneres selvforst\u00e5else og lagde grunden til en debat, som fulgte b\u00e5de i pressen og p\u00e5 seminarerne. Det frankophone Vestafrika og Sydafrika var d\u00e9r, hvor den samtidige afrikanske dans tog de st\u00f8rste skridt. Franskm\u00e6ndenes interesse i at udvikle denne ny dans gav tydeligt positive resultater. Sydafrika var repr\u00e6senteret med den karismatiske Vincent Mantsoe i samspil med danske Drums Across, Boyzie Cekwana\/Floating Outfits rene, spirituelle Rona, og Robyn Orlin med et lille intermezzo, som blev fulgt op af hendes samarbejde med Ann Crosset, som resulterede i Orange, Orange… Vestafrikas mest trends\u00e6ttende dansekompagni Compagnia Salia n\u00ef Seydou fra Burkina Faso med et overbevisende eksempel p\u00e5 ny, samtidig afrikansk dans, siden fulgt op af to helt unge, h\u00e5rdtsl\u00e5ende storbydansegrupper B\u00e9atrice Komb\u00e9s kvindekompagni Tch\u00e9tch\u00e9 (Elfenbenskysten) og Lucina Coulibalis mandegruppe Kongo Ba Teria (Burkina). Endelig kom der et st\u00e6rkt udspil fra Rary fra Madagaskar.<\/p>\n <\/p>\n Gumarang Sakti Dance Company fra Indonesien leverede en fortryllende, meditativ \u00e5bningsforestilling i 2002 om jord, sand og regn. Siden kridtede tre kvindesoli den asiatiske bane op. Herunder Mui Cheuk Yin fra Hong Kong med en moderne udgave af den kinesiske operadans, og ikke mindst den bev\u00e6gende Khol Do af den kathakali-inspirede Maya Krishna Rao om en faders s\u00f8gen efter sin datter under den indisk-pakistanske l\u00f8srivelseskrig, desv\u00e6rre kun set af f\u00e5. Shobana Jeyasinghs nutidige dansesprog, der tager udgangspunkt i s\u00e5vel Bharata Natyam som hendes britisk-indiske identitet bragte bl.a. Palimpsest til K\u00f8benhavn, som netop var blevet k\u00e5ret som en af 90\u2019ernes ti bedste koreografier.<\/p>\n Suraya Hilal var alene om at repr\u00e6sentere den orientalske dans\u2019 Spirit of the Hear \u2013 den sensuelle Raqs Shargi-dans med live baladi-orkester.<\/p>\n En butoh\u2019ens mester Carlotta Ikeda\/Ariadone med Ko Murobushis bud p\u00e5 Stravinskys Le sacre du printemps blev efterfulgt af n\u00e6ste generation, Kim Itoh, der har udviklet butoh-dansen mod et mere mere nutidigt, eksplosivt udtryk.<\/p>\n Latinamerika var repr\u00e6senteret af s\u00e5 forskellige kunstnere, som Alvaro Restrepo fra Colombia \u2013 en af Latinamerikas vigtigste kunstneriske personligheder \u2013 og hans r\u00e5 hyldest til Garcia Lorca Rebis og tangomesteren Miguel Angel Zotto, hvis Tango Por Dos trak flere tusinder f\u00f8rst til Albertslund og siden til Spejlteltet i Images of the World-byen.<\/p>\n Tango Por Dos<\/em><\/p><\/div>\n <\/p>\n En st\u00e6rk international koproduktion Stuepigerne af Jean Genet blev et sandt mesterm\u00f8de mellem instrukt\u00f8ren Yoshie Oida (Japan\/Frankrig) og koreograferne og danserne Isma\u00ebl Ivo (Brasilien), Koffi K\u00f4k\u00f4 (Benin) og Ziya Azazi (Tyrkiet) med livemusik af Jo\u00e2o de Bruco. Kanonhallen. Det helt store publikumshit blev det fransk-marokkanske gadedanskompagni Black Blanc Beur, som dansede for en kogende Kanonhal.<\/p>\n <\/p>\n \u201cJamen, I guder, hvor er det godt! Det var ganske enkelt verdensdans i absolut topklasse, der i den forgangne uge blev vist p\u00e5 Dancin\u2019 World 02… S\u00e5 smukt, s\u00e5 sofistikeret, s\u00e5 underholdende, grumt og rammende kan dansens udtryk v\u00e6re, at det \u00e6tser sig ind i b\u00e5de nethinde og sj\u00e6l.\u201d<\/i> [\/vc_column][\/vc_row]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row][vc_column width=”1\/2″] Kulturby 96 var den lykkelige anledning til, at det endelig blev muligt at invitere en r\u00e6kke af de store mestre, Pina Bausch, Ariane…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5638,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[89,662],"tags":[673,674,675,676,677,678,680,681,682,679],"class_list":["post-5769","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archive","category-sommerscene-en","tag-sommerscene","tag-sommerscene-1996","tag-sommerscene-1997","tag-sommerscene-1998","tag-sommerscene-1999","tag-sommerscene-2000","tag-sommerscene-2001","tag-sommerscene-2002","tag-sommerscene-2003","tag-sommerscene-2005"],"acf":[],"yoast_head":"\n
\nJens Kistrup, Berlingske Tidende
\n<\/i><\/p>\n
\n\u201cHurra for KIT \u2013 sommer efter sommer siden 1980 er det lykkedes dem p\u00e5 mere end 40 festivaler at lokke noget af det bedste internationale teater til K\u00f8benhavn… KITs h\u00f8je niveau fik CNN med et seerpotentiale p\u00e5 150 mio. \u00f8je p\u00e5, da man for nylig bes\u00f8gte K\u00f8benhavn… en flot satsning p\u00e5 det nye og spektakul\u00e6re.\u201d<\/i>
\nLeder i Jyllands Posten, 1999
\n
\n<\/span><\/p>\nTEATER & PERFORMANCE<\/strong><\/span><\/h5>\n
\n\u201cHykleri og religi\u00f8s fanatisme kender ingen gr\u00e6nser. Moli\u00e8res komedie fra 1664 f\u00e5r i den franske instrukt\u00f8r Ariane Mnouchkines virtuose iscenes\u00e6ttelse et perspektiv, der b\u00e5de er klassisk og moderne… en svimlende teateroplevelse… S\u00e5 forspild ikke chancen for at opleve teatrets kraft over hykleriet.\u201d<\/i>
\nHenrik Lyding, Jyllands Posten<\/p>\nDANS OG MUSIKTEATER<\/span><\/strong><\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.metropolis.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/sommerscene-933x1024.jpg\")
\nQuiet af Meredith Monk.<\/p>\n
\nEbbe M\u00f8rk, Politiken<\/p>\n
\nMarius N\u00f8rup-Nielsen, AOK<\/p>\n
\nFlemming Pless, kommentar i JP K\u00f8benhavn, 2003<\/p>\n
\n100 OBJECTS OG D!STURBANCES<\/strong><\/span><\/h5>\n![\"\"](\"http:\/\/www.metropolis.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/nyt-format-5-1024x767.jpg\")
\n\u201cDet totale leksikonteater… i et sindssygt moderne og stimulerende udstyr med mangedoblede videosk\u00e6rme, elektronmusik og performance fort\u00e6ller Greenaway en urgammel historie om verdensforl\u00f8bet \u2013 og det tilmed i den borgerlige dannelses kendteste billeder fra kunsthistorien, bibelshistorien og Historien tout court… kom til Holmen og bliv torpederet.\u201d<\/i>
\nBj\u00f8rn Bredal, Politiken<\/p>\nSHAKESPEARE MED OG UDEN VOLDGRAVE<\/h5>\n
\n\u201cJohn Cameron har gjort et fremragende stykke arbejde med en nedd\u00e6mpet, men s\u00e5 meget desto st\u00e6rkere virkende musikbaggrund, der udvikler sig som en d\u00f8dsmesse og slutter med at prise det himmelske lys, Lux aeterna… Simon Russell Beale skaber en overbevisende Hamlet… endnu en stor og forunderlig Hamlet-aften, som man kun kan takke for.\u201d<\/i>
\nKnud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis<\/p>\nDET NY CIRKUS<\/span><\/strong><\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.metropolis.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/Baobab20SW1-1.jpg\")
\nJ\u00f8rgen Siegumfeldt, Berlingske Tidende (om Cirque Invisible)<\/p>\n
\ns\u00e5 meget uventet, men is\u00e6r grusom elegance, k\u00f8lig pragt.\u201d<\/i>
\nBent Mohn, Politiken<\/p>\n
\nNina Davidsen, Information (om Tiger Lillies Variet\u00e9)<\/p>\n
\nJ\u00f8rgen Siegumfeldt, Berlingske Tidende (om OKidOK2)<\/p>\n
\nmen naturligvis et vidunder af timing…\u201d<\/i>
\nJ\u00f8rgen Siegumfeldt, Berlingske Tidende (om Collectif AOC)<\/p>\n
\nMe Lund, Berlingske Tidende<\/p>\nS<\/span><\/strong>OLO<\/span><\/strong><\/h5>\n
\nI en tid, der var pr\u00e6get af store produktioner, imposante scenografier og eventlignende pr\u00e6sentationsformer, var soloprogrammerne et fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00f8ge tilbage til den kreative kilde: scenekunstneren og dennes forhold til verden. I soloen st\u00e5r den skabende kunstner alene, n\u00f8gen foran sit publikum og skal i sig selv finde motivationen, kraften, viden og den kunstneriske nerve for at g\u00f8re id\u00e9en til et kunstv\u00e6rk.<\/p>\n
\nen europ\u00e6isk tradition. En anden kritiker bem\u00e6rkede, at den nordiske solodans n\u00e6sten altid indg\u00e5r i en dialog med en partner, det v\u00e6re sig en musiker, en s\u00e6rlig scenografisk ramme, videoprojektioner etc.<\/p>\n
\nGerald Siegmund, Ballet International\/Tanz Aktuell<\/p>\nSOLO 2001<\/span><\/strong><\/h5>\n
\nMonna Dithmer, Politiken<\/p>\nDANCIN\u2019 WORLD 2000 & 2002<\/span><\/strong><\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/www.metropolis.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/tangopordos-1024x807.jpg\")
\nMajbrit Hjelmsbo, Weekendavisen<\/p>\n