{"id":17136,"date":"2020-07-28T20:39:42","date_gmt":"2020-07-28T18:39:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.metropolis.dk\/?p=17136"},"modified":"2020-07-28T20:56:28","modified_gmt":"2020-07-28T18:56:28","slug":"walking-copenhagen-10-19-july","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.metropolis.dk\/en\/walking-copenhagen-10-19-july\/","title":{"rendered":"Wa(l)king Copenhagen 10.-19. juli – refleksioner og film"},"content":{"rendered":"

DET FEMININE FLAMMESV\u00c6RD VIL SKABE EN NY VERDEN<\/strong><\/p>\n

Under COVID-19 har vi alle skullet f\u00f8lge de samme retningslinjer \u2013 det skal vi egentlig stadig. Det har skabt en sammenh\u00e6ng i befolkningen, men samtidig ogs\u00e5 afsl\u00f8ret, hvor uligheden befinder sig i samfundet.<\/strong><\/p>\n

Heldigvis er der med COVID-19 skabt et rum, hvor vi kan tale om konsekvenserne af social ulighed, hvor problemer stammer fra, og hvad vi kan g\u00f8re fremadrettet for at komme dem til livs.<\/strong><\/p>\n

Et godt sted at starte er ved at vise solidaritet og lytte til stemmer og erfaringer, som l\u00e6nge har v\u00e6ret undertrykte.<\/strong><\/p>\n

Af Mille H\u00f8jerslev<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Phyllis Akinyi<\/strong> og Julia Machindano<\/strong> taler om, hvad det vil sige at v\u00e6re en sort kvinde i Danmark (og i verden). Phyllis Akinyi g\u00e5r et s\u00f8rgeoptog og fokuserer p\u00e5 at udstille Danmarks koloniale fortid. Det leder hende bl.a. forbi Dansk Vestindisk Pakhus, der oprindeligt blev brugt til at oplagre varer bragt til K\u00f8benhavn med skibe fra De Vestindiske \u00d8er. I dag rummer huset Den Kongelige Afst\u00f8bningssamling og uden for den monumentale skulptur I Am Queen Mary af Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle.<\/p>\n

Julia Machindano taler om at v\u00e6re queer, n\u00e5r man samtidig er sort, og derfor allerede i udgangspunktet er \u2018queer\u2019; dvs. uden for \u201dnormen\u201d (hvad end det betyder). De insisterer begge p\u00e5 at f\u00e5 lov til at tage plads og v\u00e6re menneske i en for \u00f8jeblikket umenneskelig verden. Kunne man ligefrem sige, at de to kunstneres vandringer handler om k\u00e6rlighed<\/p>\n

K\u00c6RLIGHED ER ALT<\/strong><\/p>\n

Madeleine Kate<\/strong> McGowan <\/strong>giver ordet til en r\u00e6kke forskellige mennesker, som udfolder deres eget begreb om k\u00e6rlighed. De taler bl.a. om den umulige k\u00e6rlighed, n\u00e5r man hverken kan eller m\u00e5 elske og forelske sig frit; om guds k\u00e6rlighed og k\u00e6rligheden til gud; om k\u00e6rlighed til de hjeml\u00f8se (eller \u2018hjems\u00f8gende\u2019, som Julia Machindano kalder disse mennesker); k\u00e6rligheden til naturen; k\u00e6rlighed til moder Jord og kosmos; og k\u00e6rlighed til \u2018overleverne\u2019 (\u2019the survivors\u2019): De, som har oplevet og overlevet vold. Antropolog Ditte Bjerregaard fra Center for Magtanalyse, som fort\u00e6ller om personlige erfaringer med vold, overgreb og svigt, siger: \u201cDet er min k\u00e6rlighed at blive ved med at sige disse ting. Derfor taler jeg til dig, verden, fordi jeg elsker dig\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

HVERDAGSHELTE<\/strong><\/p>\n

COVID-19 aktualiserer ikke kun kampen mod racisme. Virusset har blotlagt, hvor udsatte samfundets udsatte individer og grupper egentlig er. F.eks. de fattige, de arbejdsl\u00f8se og de i prek\u00e6re ans\u00e6ttelsesforhold. Men at v\u00e6re udsat handler selvf\u00f8lgelig om andet end \u00f8konomi. De, der arbejder i frontlinjen, er ogs\u00e5 udsatte, fordi de potentielt risikerer deres eget liv for at hj\u00e6lpe samfundets syge og svage. Det har COVID-19 sat p\u00e5 spidsen. Man kan se, hvem der b\u00e6rer velf\u00e6rdssamfundet, og hvem der ligger nederst i hierarkiet.<\/p>\n

Alt det og meget mere handler Anna Skovs<\/strong> vandring om. Hun interviewer en r\u00e6kke kvinder, som p\u00e5 hver deres m\u00e5de er heltinder: To sygeplejersker, en shaman, to kvinder fra kollektivet Flexwerker (et f\u00e6llesskab for jobs\u00f8gende, projektansatte samt time- og honorarl\u00f8nnede), en sanger og en medarbejder fra M\u00f8drehj\u00e6lpen.<\/p>\n

MISK-MASK MASKE P\u00c5<\/strong><\/p>\n

Forskellige formeksperimenterne udfolder sig i denne cyklus. Peter Adolphsen<\/strong> bruger den franske forfatter George Perecs tekst Fors\u00f8g p\u00e5 at udt\u00f8mme et sted i Paris<\/em> (fra essaysamlingen VERDENS RUM<\/em>, udvalgt og oversat af forfatteren C.Y.F) til selv at lave optegnelser af K\u00f8benhavn ved minuti\u00f8st at beskrive alt, hvad han ser. Hvilket er sv\u00e6rere, end Adolphsen lige forventede, m\u00e5 han erkende undervejs. Balancen mellem det teatralske og det kedelige bliver en udfordring for forfatteren. Teksterne b\u00e5de lukker op og ned for en personlig beskrivelse af et sted. M\u00f8det med forfatteren svinger som et pendul mellem det personlige og upersonlige.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"Walking<\/a><\/p>\n

Svend E. Kristensen<\/strong> fors\u00f8ger at kapre publikum p\u00e5 lignende vis ved at skabe b\u00e5de n\u00e6rv\u00e6r og distance. Otte forskellige masker tager han p\u00e5, mens han bev\u00e6ger sig rundt p\u00e5 gr\u00e6nsen af Stork\u00f8benhavn. \u201dHold dig uden for zonen\u201d, \u201dGentrificeret og inficeret\u201d og \u201dHvor g\u00e5r gr\u00e6nsen?\u201d, st\u00e5r der p\u00e5 et udvalg af rektangul\u00e6re kort, som han viser os. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 det s\u00e5kaldte \u2019burka-forbud\u2019 fra 2017, der begr\u00e6nser den frie brug af hoved- og ansigtsbekl\u00e6dning, og hvordan det p\u00e5virker min oplevelse af v\u00e6rket og fjerner uskylden. Nogle er frie til at tild\u00e6kke n\u00e6se og mund i det offentlige rum, mens andre g\u00f8res til forbrydere.<\/p>\n

Musiker Rune Lohse<\/strong> hverken performer en bestemt identitet eller kl\u00e6der sig ud. Han har trukket sig selv ud af billedet. Vi kan kun h\u00f8re ham. Lohse skaber en voyeuristisk situation \u2013 anderledes end en traditionel optr\u00e6den. Det er ikke kun publikum, som iagttager. Det g\u00f8r han selv.<\/p>\n

Karen Boh\u00f8j<\/strong> laver sm\u00e5 filmeksperimenter, hvor den visuelle og \u00e6stetiske oplevelse er i fokus. De ultrakorte videoer filmes gennem et bemalet plexiglas. \u201dJeg kigger ud gennem et billede af en blomstereng fra Thy\u201d er titlen p\u00e5 vandringen som v\u00e6rk, der fint illustrerer indholdet. I m\u00f8det med naturens rosa, violette, gr\u00f8nne og gule farver fortolker Boh\u00f8j det urbane landskab, hun bev\u00e6ger sig rundt i, og skaber poesi med sine frames.<\/p>\n

\u00c5BNE GR\u00c6NSER<\/strong><\/p>\n

Nu hvor gr\u00e6nserne (endnu) er \u00e5bne, og folk, som jeg selv, kan rejse ud af landet, kan andre udefra naturligvis ogs\u00e5 rejse ind i landet. Otte udenlandske kunstnere med forskellige nationaliteter er ankommet til K\u00f8benhavn og sejler p\u00e5 en t\u00f8mmerfl\u00e5de fra Sydhavnen nordp\u00e5 mod en \u00f8, der vil blive konstrueret 60 \u00e5r ude i fremtiden og lukke havnen af. Hver is\u00e6r indsamler de forskellige ting, som de tror, k\u00f8benhavnerne vil f\u00e5 brug for p\u00e5 \u00f8en. F.eks. forskellige typer af sten, der symboliserer, hvordan tiden og fremtiden ikke er statistisk, og verden, som vi kender den i dag, hurtigt kan forandre sig.<\/p>\n

\u201dLE VIRUS EST TOUJOURS LA\u201d<\/strong><\/p>\n

\u201dLe virus est toujours l\u00e0\u201d, siger de i de franske nyhedsmedier og hver hele time i radioen d\u00e9r, hvor jeg stadig befinder mig. Det kan overs\u00e6ttes til, at virusset alts\u00e5 ikke bare lige s\u00e5dan forsvinder. \u201dTout jour\u201d, hver dag skal vi g\u00f8re en indsats for ikke at smitte og blive smittet. Men man kan ogs\u00e5 med lidt god vilje f\u00e5 udtrykket til at betyde, at COVID-19 bliver ved at v\u00e6re her for altid, hvis vi ikke handler. Det samme kan siges om racisme, sexisme, arbejdsl\u00f8shed, fattigdom samt nedprioritering af velf\u00e6rd. \u201dLe virus est toujours l\u00e0\u201d minder om det enorme arbejde, vi alle har foran os. Vi har allerede bevist, at vi kan holde afstand, g\u00f8re rent, vaske h\u00e6nder og desinficere indk\u00f8b. S\u00e5 skal vi ikke bare komme i gang og f\u00e5 gjort noget ved de mange andre kriser, som kapitalismen fodrer?<\/p>\n

Jeg v\u00e6lger, som Anna Skov og shaman Henriette Bj\u00f8rn, at tro p\u00e5, at 2020 er \u00e5ret, hvor det feminine flammesv\u00e6rd v\u00e5gner i al sin magt for at skabe en ny verden.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vandringerne forts\u00e6tter til 10. august med en ny kunstner hver dag.<\/em><\/p>\n

F\u00f8lg med live p\u00e5 www.facebook.com\/walkingcopenhagen<\/a>.<\/em>
\nL\u00e6s mere her<\/a>.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

UDVALGTE FILM<\/strong><\/p>\n

10. juli: Anna Skov<\/strong><\/p>\n