TAPE RIOT – Asphalt Piloten

 

Dansere trækker spor af tape
DATO & MØDESTED – klik for kort
9 ruter på Vesterbro:
Fre. 7. juli kl 19.00 på Hovedbanegården, under uret
Lør. 8. juli kl. 15.00 på Litauens Plads v. uKirke
Søn. 9. juli kl. 15.00 foran Glyptoteket
Man. 10. juli kl. 17.00 i Kødbyen – start v. Slagterboderne 24
Tirs. 11. juli kl. 16.00 foran DGI-byen, Tietgensgade 61-63
Tors. 13. juli kl. 19.00 på hjørnet af Matthæusgade og Enghavevej
Fre. 14. juli kl. 16.00 foran indgang til Store VEGA, Enghavevej 40
Lør. 15. juli kl. 14.00 i Westmarket, indgang fra Matthæusgade
Søn. 16. juli kl. 18.00 ved Havnebadet Fisketorvet
GRATIS

 

Asphalt Piloten infiltrerer byen med gaffertape, improviseret bevægelse og elektronisk puls. Tapekunstneren, danserne og DJ’en dukker op ud af det blå og trækker spor gennem Vesterbro med deres flygtige kunst. Byen er deres lærred og materiale. De skaber urbane collager tilsat musik mixet live med byens lyde, mens danserne koreograferer og forstyrrer hverdagens rytme.

Bydelen kortlægges med grafisk tape og eksplosive kroppe i urbane guerilla-aktioner på 9 ruter gennem 9 dele af Vesterbro i løbet af 9 dage. Uforudsigelige og altid i transit, men med et spor af tape i hælene.

Arkitekter og byplanlæggere har koreograferet vores sædvanlige ruter gennem byen, men med Asphalt Piloten som flokfører optegnes nye ruter, nye muligheder. De skifter din retning, din opmærksomhed og dit syn på byen. Subtilt, men uundgåeligt.

Om Asphalt Piloten
Skabt i 2010 i Europas anarkistiske kunstmiljø er Asphalt Piloten det nærmeste, man kommer på omvandrende pop-up aktionskunst. Den schweiziske danser Anna Anderegg har samlet en multidisciplinær gruppe af kunstnere i et fællesskab, der har byen som sin legeplads og sit laboratorium.

Gennem dans, visuel kunst og lyddesign eksperimenterer de med at skabe nye utopier for livet i storbyen. Byen er mødested, og kunsten skaber møderne, der kan være med til at forandre vores byer.

Varighed 50 min. (120 min. den 10. juli)

Credits
Koncept, koreografi: Anna Anderegg
Tapekunst: Hervé Thiot
Urbane kompositioner: Marco Barotti
Dans: Laura Kell, Ichi Go
Dramaturgi: Moni Wespi
Kostumedesign: Antoniya Ivanova
Outside eye: Jennifer Wesse
Produktion: Géraldine Tronca
Koordination: Nadine Becker
Foto: Stefanie Schmid Rincon

www.asphaltpiloten.net

 

Fotodokumentation – foto: Stefanie Schmid Rincon

Dag 1 – Københavns Hovedbanegård

Dag 2 – Litauens Plads & Istedgade

Dag 3 – foran Glyptoteket

Dag 4 – Kødbyen

Dag 5 – DGI-byen

Dag 6 – Matthæusgade

Dag 7 – bag VEGA

Dag 8 – Westmarket

Dag 9 – ved Fisketorvet

Tape Riot is supported by the IN SITU network, in the frame of the Platform and ACT projects co-funded by the Creative Europe programme of the European Union.