THE INVISIBLE REALITY SHOW no. 4, 2nd edition – UDFLUGT NETWORK (Maeder/Sennek)

Afgang fra Halmtorvet 54, kontor 54 (over for Kødbyen)
06.-10.08.2007 ml. 12.30 og 17.30, afgang hvert 15. min. // varighed: 90 min.

Hvad gemmer der sig mellem menneskene, butikkerne, facaderne og gaderne. Tag på tur på Vesterbro med UDflugt Network og deres leg med vores opfattelse af virkelighed.

UDflugt Network tager publikum på byvandring og leger med opfattelsen af virkelighed og fiktion uden at man selv kan skelne. Resultatet er en personlig rejse i en uopdaget virkelighed og i de åbenlyse mellemrum – en interaktiv performance, et socialt eksperiment, seriøs research, en virtuel udflugt?

UDflugt er et netværk af kunstnere, der arbejder stedsspecifikt. De har senest skabt en række vandringsforestillinger, “The Invisible Reality Shows”, der denne gang foregår på Vesterbro i København. I denne udgave af showet zapper du dig alene gennem de lokale virkeligheder, når du møder brokvarterets syns-, lugte-, rum- og lydoplevelser. Tilbage vil du stå med dit eget (reality)remix af turens vej- og vildledende møder.

Koncept: Vera Maeder
Medskabende kunstnere/performere: Jacob Langaa-Sennek, Jakob Brandt-Pedersen, Hanne Pedersen, Kristoffer Krarup, Merete Byrial, Cindy Rudel, Mette Aakjær, Nanna Hviid, Mireira Sierra, Niels Vamberg, Thomas Wiesner, Marie Fredriksen og Vera Maeder

www.helloearth.cc